Dreamtown_Uganda_220216_SimonSticker_73

Verdensmål 5 – Ligestilling mellem kønnene

I gennem forløbet med Verdensmål 5 Ligestilling mellem Kønnene, vil eleverne møde to forskellige fortællinger. På hver deres måde bidrager hovedpersonerne deri til at løse nogle af de udforinger, som Verdensmål 5 forholder sig til.

Eleverne vil derudover selv få tid til at udvikle ideer til deres eget byrum. Se hvilke fagmål og hvilket kernestof, forløbet henvender nederst på denne side 

DEL 1:

INTRODUKTION

I KLASSEN

Tid: 90min / I klassen

Den første del fokuserer på elevernes viden og finder sted i klasseværelset. Her får eleverne en overordnet introduktion til det udvalgte Verdensmål. De bliver også introduceret til en inspirerende film om Denise, som er grøn iværksætter i Kamwanyi i Kampala, Uganda. Filmen giver indblik i, hvordan byrummet ‘The green play space’ var med til at støtte Denise fra at være en ung mor, der blev nødt til at tigge på gaden, til at blive en rollemodel for den næste generation. Denne del af undervisningen styrker elevernes viden om Verdensmålene i et globalt perspektiv.

DEL 2.

PÅ OPDAGELSE

I KØBENHAVN

Tid: 60min (eksklusiv transport) 
Sted: URBAN 13
Metrostation: Aksel Møllers Have 

I denne del bliver læringen flyttet ud af klasseværelset og ud i byen. Eleverne hopper på M3 Cityringen og bevæger sig ud på en rejse i Københavns by, der bidrager til deres holdningsdannelse. Bevæbnet med Verdensmålskortet i hånden og orienteringsløbsappen Woop (udviklet af Det Danske Spejderkorps) installeret på deres telefon skal eleverne finde frem til metrostationen M3 Aksel Møllers Have. Når eleverne når op på gadeplan, åbner de Woop app’en og starter ‘jagten’. På denne tur oplever eleverne URBAN 13, hvor designvirksomheden COurben bl.a. holder til.

Bettina Werner er etnograf og co-founder af COurban Design Collective. Historisk set er byer oftest blevet designet af mænd til mænd, og det mærker man desværre stadig den dag i dag. Det mener COuban bør laves om, så planlægningen af byen favner hele byens mangfoldighed. Men hvordan får vi det til at ske? Bettina mener, et af svarene er feministisk byplanlægning.

Nu skal eleverne ud og opleve feministisk byplanlægning ved Byens Torv under Bispeengbuen i byrummet URBAN 13 i København.

Når eleverne ankommer til det rette sted ved metrostationen M3 Aksel Møllers Have og finder jagten på Woop-appen via kort-funktionen – M3 Aksel Møllers Have Verdensmål 5 – åbner instruktionerne sig for dem. Under ‘jagten’ til URBAN 13 vil eleverne opleve forskellige reflekterende spørgsmål og quizzer.

Når eleverne ankommer til URBAN 13, skal de finde et byrum i nærheden, som de ser potentiale i. De skal tage billeder og skitsere byrummet samt interviewe/observere personer i byrummet. Forløbet kan afsluttes med opfølgning i ved Urban 13 eller du kan efterfølgende afslutte forløbet i klassen hvor eleverne får mulighed for at designe et byrum, efter eget valgt.

Husk at informere eleverne på forhånd om, at de skal nå gennem 13 poster. Deres oplevelser ved URBAN 13 skal bruges til den sidste og tredje del af forløbet, hvor eleverne skal udvikle deres eget byrum.

Eleverne er velkommen til at stikke hovedet ind til COurban, hvor Bettina gerne vil svare på spørgsmål, hvis hun er til stede.

DEL 3.

OPFØLGNING

I KLASSEN 

Tid: 90min / I klassen

Efter eleverne har gennemført Verdensmålsudfordringen, vender de tilbage til klasseværelset. Her vil de reflektere over deres møde med Denise fra Kampala, såvel som deres oplevelser af byrummet URBAN 13 i København. Eleverne arbejder videre med udviklingen af deres eget byrum i grupper (kan evt. være en lektie for grupperne at lave til Del 3). Grupperne laver en kort video på højst to min, hvor de pitcher deres byrum.

Play Video

Kortfilmen People Like Us fortæller historien om, hvordan Denise skaber en fremtid for sig selv og sin datter og på trods af alle odds bliver leder i en græsrodsbevægelse i Kampala med andre unge kvinder.

En Dreamtown Original produceret af Simon Sticker.

Find the downloadable picture sets in the picture gallery underneath.