3. Forløbsstruktur

FORLØBSTRUKTUR

Hvert læringsforløb kan undervises på én dag eller gennem et læringsforløb over tre gange. Læse mere om forløbet herunder.  

 

Del 1. Introduktion i klassen til verdensmålet 

Den første del finder sted i klasseværelset. Her får eleverne en introduktion til det udvalgte verdensmål og til en inspirerende fortælling fra unge der fx bor i hovedstæderne, Kampala i Uganda, Nairobi i Kenya, Harare in Zimbabwe og Freetown i Sierra Leone.  

 

Del 2. På opdagelse i Københavns by  

I denne del bliver læringen flyttet ud af klasseværelset og ind i byen. Eleverne hopper på M3 Cityringen og bevæger sig ud på en rejse i Københavns by. Bevæbnet med Verdensmålskortet (se kortet) i hånden og orienteringsløbsappen Woop (udviklet af Det Danske Spejderkorps) installeret på deres telefon, skal eleverne finde frem til den metrostation, der har det verdensmål, som I sætter fokus på i klassen. Når eleverne når op på gadeplan, åbner de Woop app’en og starter ‘jagten’. På turen oplever eleverne forskellige poster, der indeholder forskellige fagrelevante opgaver, øvelser, quizzer og reflekterende spørgsmål.   

Forløbet kan afrundes her, men der er også udviklet en del 3 med fokus på opfølgning i klassen gennem en praktisk opgave. 

 

Del 3. Opfølgning i klassen  

Efter eleverne har været på opdagelse i København, vender de tilbage til klasseværelset. Denne del er designet til at binde sløjfer på det, som eleverne har oplevet og lært i del 1 og 2. Eleverne får mulighed for at samle deres læring i en praktisk opgave, som fx kan være at skabe et koncept for deres egen socialøkonomiske virksomhed, som i forløbet tilknyttet Erhvervsøkonomi C eller fx at skabe deres eget byrum, som i forløbet tilknyttet Design og Arkitektur C.   

Hvert forløb er tilknyttet et eller flere fag samt specifikke fagmål og kernestof. Læs mere under hvert forløb. 

Sammen kan vi arbejde mod en bæredygtig fremtid ved at styrke vores uddannelse og vores forståelse af Verdensmålene. God fornøjelse. 

PARTNERS