Verdensmål 12 – Ansvarligt Forbrug og Produktion
- Samfundsfag A, B & C (STX, HF & HTX)
I dette kort forløb, kan du sammen med din klasse i Samfundsfag A, B & C (STX, HF & HTX) dykker ned i FNs verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion.
I gennem forløbet med Verdensmål 12 Ansvarligt Forbrug og Produktion, vil eleverne blive introduceret til de mange dilemmaer der er i den globale tøjindustri og genbrugstøjsindustri.
Eleverne tager ud og besøger Møllegade Nærgenbrugsstation på Nørrebro. Her kan de opleve cirkulære økonomi helt tæt på. De får også mulighed for at fordybe sig i og udforsker dilemmaerne, de ser ved overgangen til cirkulær økonomi og den globale tøj- og genbrugstøj-industri.
DEL 1:
INTRODUKTION
I KLASSEN
Tid: 90min / I klassen
Den første del finder sted i klasseværelset. Her får eleverne en overordnet introduktion til Verdensmål 12 og udfordringerne i den globale tøjindustri. Her introduceres begreberne lineær og Cirkulær økonomi samt affaldshierarkiet og Fast Fashion. Denne del af undervisningen styrker elevernes viden om Verdensmålene i et globalt perspektiv.
DEL 2.
PÅ OPDAGELSE
I KØBENHAVN
Tid: 60min (eksklusiv transport)
Metrostation: Nørrebros Runddel
Byrum: Møllegade Nærgenbrugsstationen
I denne del bliver læringen flyttet ud af klasseværelset og ind i byen. Eleverne hopper på M3 Cityringen og bevæger sig ud på en rejse i Københavns by, der bidrager til deres holdningsdannelse. Bevæbnet med et Verdensmålskortet i hånden og orienteringsløbsappen Woop (udviklet af Det Danske Spejderkorps) installeret på deres telefon, skal eleverne finde frem til metrostationen, M3 Nørrebros Runddel. Når eleverne når op på gadeplan, åbner de Woop App’en og strater ‘jagten’.
Nu skal dine elever ud og opleve Møllegade Nærgenbrugsstation på Nørrbro, blandt kvarterets mange genbrugsbutikker.
Nærgenbrugsstationerne er små lokal urban genbrugsstation, hvor du kan komme og give mindre mængder sorteret affald fra din private husholdning. Af samme grund kan du heller ikke køre ind på pladsen med bil eller trailer. Møllegade nærgenbrugsstationen er del af et åbent byrum ved siden af den grønne område ‘ByOasen’ med masser af urbane køkkenhaver. Den er også den mest besøgte nærgenbrugsstation i byen. Her finder du det største bytterum med masser af tøj, bøger og møbler.
Når eleverne ankommer til Møllegade Nærgenbrugsstation, får de mulighed for at udforske området og skal besøge bytterummet. Det er derfor en oplagt mulighed for eleverne til at tage noget med hjemmefra, som de ikke længere har brug for og bytte det i bytterummet til noget andet.
Når eleverne ankommer til det rette sted ved metrostationen M3 Nørrebros Runddel og finder jagten på Woop-appen via kort-funktionen – M3 Nørrebros Runddel Verdensmål 12 – åbner instruktionerne sig for dem. På vejen hen til nærgenbrugsstationen får de forskellige reflekterende spørgsmål og quizzer.
Vær opmærksom på åbningstiderne:
Mandag – fredag kl. 12.00 -18.00
Lørdag og søndag kl. 10.00 – 16.00
Husk at informere eleverne på forhånd om, at de skal nå gennem 13 poster i Woop appen.
DEL 3. OPFØLGNING I KLASSEN
Tid: 90min / I klassen
Efter eleverne har været på opdagelse i København, vender de tilbage til klasseværelset. Her kigges lidt nærmere på hvad der sker med tøj, der ikke bliver afleveret ved nærgenbrugsstationen, bliver solgt i en genbrugsbutik eller bliver brændt som restaffald. Eleverne få mulighed for at fordybe sig i og udforsker dilemmaerne og nuancere udfordringerne, de ser ved producere en kort podcast, som max vare 5 min og/eller lave øvelsen quiz og byt. I sidstnævnte dykker eleverne ned i de forskellige begreber, koncepter og initiativer, som de har mødt gennem forløbet.
Læs mere om verdensmål 12.
Hver metrostation og tilhørende verdensmål har fokus på hvert deres fagområde. Forløbet omkring Verdensmål 12 og M3 Nørrebros Runddel er produceret i overensstemmelse lærervejledningerne for fagene Samfundsfag A, B og C (HF, STX og HTX). Forløbet egner sig specielt godt til opstart i fagene, da det kan være med til at skabe sammenhold og fælles oplevelser for klassen, som kan knytte dem tættere sammen, men også har faglig relevans for fagene.
Forløbet bidrager til opfyldelse ad følgende faglige mål og kernestof fra samfundsfag B-læreplanen:
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Forløbet bidrager til opfyldelse ad følgende faglige mål og kernestof fra samfundsfag C-læreplanen:
Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Forløbet bidrager til opfyldelse ad følgende faglige mål og kernestof fra samfundsfag A-læreplanen:
Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Coming Soon