Verdensmål 5 – Ligestilling mellem kønnene
- Design B (htx)
- Design og Arkitektur C (HF, STX & HHX)
I gennem forløbet med Verdensmål 5 Ligestilling mellem Kønnene, vil eleverne møde to forskellige fortællinger. På hver deres måde bidrager hovedpersonerne deri til at løse nogle af de udforinger, som Verdensmål 5 forholder sig til.
Eleverne vil derudover selv få tid til at udvikle ideer til deres eget byrum. Se hvilke fagmål og hvilket kernestof, forløbet henvender nederst på denne side
DEL 1:
INTRODUKTION
I KLASSEN
Tid: 90min / I klassen
Den første del fokuserer på elevernes viden og finder sted i klasseværelset. Her får eleverne en overordnet introduktion til det udvalgte Verdensmål. De bliver også introduceret til en inspirerende film om Denise, som er grøn iværksætter i Kamwanyi i Kampala, Uganda. Filmen giver indblik i, hvordan byrummet ‘The green play space’ var med til at støtte Denise fra at være en ung mor, der blev nødt til at tigge på gaden, til at blive en rollemodel for den næste generation. Denne del af undervisningen styrker elevernes viden om Verdensmålene i et globalt perspektiv.
DEL 2.
PÅ OPDAGELSE
I KØBENHAVN
Tid: 60min (eksklusiv transport)
Sted: URBAN 13
Metrostation: Aksel Møllers Have
I denne del bliver læringen flyttet ud af klasseværelset og ud i byen. Eleverne hopper på M3 Cityringen og bevæger sig ud på en rejse i Københavns by, der bidrager til deres holdningsdannelse. Bevæbnet med Verdensmålskortet i hånden og orienteringsløbsappen Woop (udviklet af Det Danske Spejderkorps) installeret på deres telefon skal eleverne finde frem til metrostationen M3 Aksel Møllers Have. Når eleverne når op på gadeplan, åbner de Woop app’en og starter ‘jagten’. På denne tur oplever eleverne URBAN 13, hvor designvirksomheden COurben bl.a. holder til.
Bettina Werner er etnograf og co-founder af COurban Design Collective. Historisk set er byer oftest blevet designet af mænd til mænd, og det mærker man desværre stadig den dag i dag. Det mener COuban bør laves om, så planlægningen af byen favner hele byens mangfoldighed. Men hvordan får vi det til at ske? Bettina mener, et af svarene er feministisk byplanlægning.
Nu skal eleverne ud og opleve feministisk byplanlægning ved Byens Torv under Bispeengbuen i byrummet URBAN 13 i København.
Når eleverne ankommer til det rette sted ved metrostationen M3 Aksel Møllers Have og finder jagten på Woop-appen via kort-funktionen – M3 Aksel Møllers Have Verdensmål 5 – åbner instruktionerne sig for dem. Under ‘jagten’ til URBAN 13 vil eleverne opleve forskellige reflekterende spørgsmål og quizzer.
Når eleverne ankommer til URBAN 13, skal de finde et byrum i nærheden, som de ser potentiale i. De skal tage billeder og skitsere byrummet samt interviewe/observere personer i byrummet. Forløbet kan afsluttes med opfølgning i ved Urban 13 eller du kan efterfølgende afslutte forløbet i klassen hvor eleverne får mulighed for at designe et byrum, efter eget valgt.
Husk at informere eleverne på forhånd om, at de skal nå gennem 13 poster. Deres oplevelser ved URBAN 13 skal bruges til den sidste og tredje del af forløbet, hvor eleverne skal udvikle deres eget byrum.
Eleverne er velkommen til at stikke hovedet ind til COurban, hvor Bettina gerne vil svare på spørgsmål, hvis hun er til stede.
DEL 3.
OPFØLGNING
I KLASSEN
Tid: 90min / I klassen
Efter eleverne har gennemført Verdensmålsudfordringen, vender de tilbage til klasseværelset. Her vil de reflektere over deres møde med Denise fra Kampala, såvel som deres oplevelser af byrummet URBAN 13 i København. Eleverne arbejder videre med udviklingen af deres eget byrum i grupper (kan evt. være en lektie for grupperne at lave til Del 3). Grupperne laver en kort video på højst to min, hvor de pitcher deres byrum.
Kortfilmen People Like Us fortæller historien om, hvordan Denise skaber en fremtid for sig selv og sin datter og på trods af alle odds bliver leder i en græsrodsbevægelse i Kampala med andre unge kvinder.
En Dreamtown Original produceret af Simon Sticker.
Find the downloadable picture sets in the picture gallery underneath.
Læs mere om Verdensmål 5.
Hver metrostation og tilhørende Verdensmål har fokus på hvert deres fagområde. Forløbet omkring Verdensmål 5 og M3 Aksel Møllers Have er produceret i overensstemmelse med lærervejledningerne for fagene Design og arkitektur C (HF, STX & HHX) & Design C og B (HTX). Forløbet egner sig specielt godt til opstart i fagene, da det kan være med til at skabe sammenhold og fælles oplevelser for klassen, som kan knytte dem tættere sammen, men det har også faglig relevans for fagene.
I Design og arkitektur C (HF, STX & HHX) vil forløbet bidrage til følgende fagmål:
Generelt og i sammenhæng med problemorienterede teoretiske forløb eller konkrete projekter skal eleverne kunne:
- analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
- sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
I en designproces skal eleverne kunne:
- identificere et designproblem og gennemføre en designproces
- generere design- og arkitektur-idéer
- undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet
- kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt
- arbejde iterativt
- formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
- være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt mellem det kendte og det endnu ukendte.
- beskrive formålet med deres visualiseringer.
Forløbet bidrager til følgende kernestofområder:
Designparametre
- form, funktion og kommunikation er fagets overordnede centrale parametre, der ses i et kulturelt, historisk perspektiv
Designteori
- designprocessens elementer på et beskrivende niveau
Visualiseringsmetoder på elementært niveau
- skitsering i forskellige faser af en designproces
- mindst en af følgende former: tegninger, collage, fotos, 3d-computermodellering
- rumlige modeller fx prototyping, mock-ups og lignende
- målfaste tegninger og/eller målfaste rumlige modeller
Researchmetoder på elementært niveau
- undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning
- skitserende og eksperimenterende undersøgelser
- informationssøgning ̶ mindst én metode til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren
I Design C og B (HTX) vil forløbet bidrage til følgende fagmål:
Generelt og i sammenhæng med problemorienterede teoretiske forløb eller konkrete projekter bidrager forløbet til, at eleverne kan :
- sætte designløsninger i kritisk historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv og i denne forbindelse: (a) reflektere over selvvalgte aspekter i design- og arkitektureksempler fra udvalgte designhistoriske perioder; (b) analytisk sammenholde designeksempler fra forskellige perioder (c) reflektere over og formidle kropslige erfaringer med design og arkitektur
- forholde sig reflekteret og kritisk til den designede omverden ud fra deres erfaringer med designprocesser og som interessenter
- visuelt og mundtligt formidle og reflektere over designprocesser og designløsninger ved hjælp af fagets metoder og terminologi
Forløbet bidrager til at eleverne I en designproces kan:
- identificere et designproblem samt formulere, planlægge og gennemføre et designprojekt, som baseres på et hovedgreb
- anvende forskellige strategier til generering af designidéer og konceptudvikling
- undersøge et designproblem ud fra et kulturelt, historisk og samfundsmæssigt udgangspunkt og ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder, som nævnt i kernestoffet
- kombinere resultaterne af idégenerering, konceptudvikling og forskellige undersøgelser i et konkret designprojekt
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- detaljere et designprojekt eller et væsentligt element i et designprojekt
- arbejde iterativt
- præsentere et designprojekt visuelt og mundtligt
Coming Soon